Historien bag overfarten

Så langt tilbage, som der er blevet sejlet i Danmark, har det smalle Grønsund været en vigtig gennemsejlingsrute mellem Østersøen og Storebælt, og sundet har knyttet tætte bånd mellem de omkringliggende øer. Skibe var den vigtigste transportform.

Oprindeligt sejlede færgen mellem Borgsted på Møn og Næs på Falster. Færgeruten omtales første gang i en kongelig anordning fra 1661, men dens oprindelse går endnu længere tilbage. I begyndelsen af 1700-tallet var det Marie Grubbe og hendes mand Søren Møller, der var ansvarlige for overfarten.

Bogø-Stubbekøbing Overfarten
Den nuværende linjeføring af Bogø-Stubbekøbing Overfarten mellem havnene i Stubbekøbing og ved Bogø By stammer fra 1943, hvor ruten blev flyttet fra den tidligere placering mellem Hårbølle på Møn og Næs på Falster. I den anledning blev der bygget ny færgehavn på Bogø. Samtidig anlagdes Bogø-Møn dæmningen og Dronning Alexandrines Bro mellem Møn og Sydsjælland. M/F Ida, der i dag er overfartens eneste færge, blev færdigbygget og indsat på ruten i 1959.

I perioden fra 1970 til 2007 ejedes ruten af Storstrøms Amt samt Møn og Stubbekøbing kommuner med amtet som driftsherre. Efter kommunesammenlægningen i 2007 ejes overfarten af Guldborgsund og Vordingborg kommuner med sidstnævnte som rederi. Ejerkommunerne giver et betydeligt årligt driftstilskud til opretholdelse af ruten.

Overfarten – en del af dagliglivet
Der har altid været tæt samkvem mellem lokalsamfundene langs Grønsund, og Bogø er stadig knyttet ligeså tæt til Stubbekøbing som til Møn og Sydsjælland, selv om øen var en del af Møn kommune mellem 1970 og 2007, og nu er en del af Vordingborg kommune. Med en overfartstid på blot 12 minutter gjorde færgeruten det nemt at bo på én af øerne og arbejde eller gå i skole på en anden.

Overfarten fungerede som indkøbs rute og fragtede falstringer og Bogø-boere til dyrskuer og grundlovsmøder, høst- og byfester samt til teatret eller biografen. Ved sådanne lejligheder blev der ofte indsat ekstra afgange, og ikke sjældent er det sket, at færgen har ventet på de sidste passagerer, som skulle med hjem.

Færgeruten mellem Bogø og Stubbekøbing – og dermed også Ida – har spillet en stor rolle som det sidste led i den trafikale forbindelse fra Sjælland ned over Møn og Bogø til Falster. Ruten har haft stor betydning for udviklingen i turisme og erhvervsliv på øerne, og helt frem til indvielsen af Farø-broerne i 1985 var Bogø-Stubbekøbing overfarten ’hovedvej’ for al trafik mellem Møn-Bogø og Falster. Efter åbning af Farøbroerne i 1985 har overfarten mistet en stor del af sin trafikale betydning. I 1996 blev sejlperioden reduceret til sommerperioden, og Ida blev eneste færge på ruten.

Turistattraktion og cykelfærge
Færgen har stadig en stor plads i de lokales hjerter og spiller fortsat en trafikal rolle, idet den hvert år trygt bringer 25-30.000 passagerer, ca. 4.000 biler og ca. 8.000 cyklister over det smalle farvand. Passagererne er både lokale og turister, som vælger at tage turen over en af Danmarks korteste, men bestemt også en af de smukkeste færgeruter.

Overfartens eksistensberettigelse fremover ligger primært i dens betydning for turismen. Jo færre af de gamle færger, der er tilbage, i jo højere grad bliver overfarten og M/F Ida i sig selv en turistattraktion. Ruten har afgørende betydning for den stigende cykelturisme. Man kan ikke cykle over Farø-broerne, så Bogø-Stubbekøbing er stadig den internationale hovedvej for cyklister. I de senere år er søgningen igen vokset, og sejlperioden er blevet udvidet , så den nu går fra 1. maj til 30. september samt i efterårsferieugen i oktober.

I 2005 dannedes støtteforeningen Idas Venner, som har til formål at bevare og fremtidssikre færgen og Bogø-Stubbekøbing overfarten. Foreningen reklamerer for overfarten, støtter vedligeholdelsen af færgen og forsøger via en lang række initiativer (PR og information, særsejladser, events, forbedring af havnemiljøerne) at udvikle ’oplevelsesmiljøet’ omkring overfarten.